højrup kirkes historie

Højrup kirke er bygget i 12 – 1300-tallet. Befolkningen har dengang valgt en af områdets bedste placeringer for en kirke: synlig på lang afstand og med en udsigt mod øst udover Gelså-dalen, som er enestående. Gelså-dalen er en stor bred smeltevandsdal fra sidste istid.

Kirken skulle ifølge et navneforklarende sagn først have ligget ved Åskov Bæk, der danner skellet til Arnum. Men da man begyndte at bringe materialerne til stedet, lød en stemme: ”Højr-up” – og så fik kirken sin nuværende plads i Højrup

Kirken ligger i det sydøstlige hjørne af sognet - den lavere liggende stationsby Arnum ligger nordvest for kirken (jernbane er nedlagt i 1938).

Ved reformationen kom kirken under landsherren og fra 1544 under hertug Hans. Efter hertugens død 1580 overgik kirken til kongen. Kirken er nu folkekirke.

Højrup kirke består af kor og skib fra senromantisk tid ca. 1200. Tårnet har pyramidespir og bærer forskellige årstal, der vidner om, hvornår forskellige restaureringer er foretaget. Tårnets klokkestokværk har til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, men kun i nord og øst er den originale form bevaret. Klokken er støbt i 1611 af Borchardt Quellichmeier. Påskriften er: VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM BORCHARDT GEL GIESSER M ANNO 1611. Oversat står der: B.Q. gjorde mig. Herrens ord bliver evindelig.
Tårnets sydmur har jernankre med I S L H og 1778, vest muren 1752 og 1811 refererende til forskellige murarbejder. Nogle år før 1881 blev tårnrummet indrettet til våbenhus, da det oprindelige våbenhus på skibets sydside blev nedrevet. Muligvis har det en tid tjent som skole, eftersom det 1721 forsynedes med loft og skorsten. I 1758 opførtes et sakristi på korets nordside. Det må være fjernet 1856 ved korets ombygning.

Kirkens har hulkantet granitsokkel. Hovedmaterialet er rhinsk tuf, men der er også benyttet granitkvadre og munkesten. Kirken har gennem tiderne undergået store forandringer bl.a. som følge af lynnedslag i 1855.

Der var oprindeligt tre døre. En kvindedør i skibets nordside, en i våbenhuset og præstedøren i korets sydmur, som stadig er bevaret. I dag er der indgang gennem tårnet. Kirken står hvidkalket med blytag. Soklen var tidligere tjæret, men står nu i rå granit.

Vi går ind i kirken og ser på inventaret:
Altertavlen: Oprindelig skabstavle fra 1400-tallet med to bevægelige fløjskabe. Midtfeltet indeholdt indtil 1881 et relief af Kristus som verdensdommer flankeret af Maria og Johannes Døberen som forbedere. Det kom i 1902 til museet i Flensborg som ”Leigabe” (deponering) efter i mellemtiden at have ligget på loftet. Midterfeltet blev erstattet med Kristus på korset indtil 1970, da der blev lavet en kopi af de oprindelige figurer. På midterfeltets sidenicher er afbildet: St. Jørgen, St. Getrud, St. Catharina med hjul samt en anden diakon, sikkert Laurentius. I fløjene står apostlene i vilkårlig orden. Peder har bevaret sin nøgle og Johannes sin kalk. De groft skårne figurer er sikker fra et hjemligt værksted. De fleste er stærkt hulede på bagsiden, at der kun er en tynd skal tilbage af træet. En del har fået hænderne fornyet.

Alterstager: De laveste har på fodskålen indgraveret: ”En forerit fra Anders Nissen Hørup 1635 til Hørup Kierck – Maren Andersen kun (dvs. kone)”.
De højere empirestager er fra 1798.

Alterkalken er fra 1856 og er stemplet med Haderslevs bymærke – broen.

Oblatæsken: Trind, glat med solsikke og andre blomster graveret på det svagt buede låg. Under bunden indskrift: ”Her, Gericht Forvalter Simonsen Paa Gielstofte har Foræret Denne Æske Til Høyrup Kierke Den 13. October 1775”

Præste– og degnestol (i koret) er samtidige, vel fra omkring 1800.

(... resterende tekst kommer)