højrup kirkes historie
Højrup kirke er bygget i 12 – 1300-tallet. Befolkningen har dengang valgt en af områdets bedste placeringer for en kirke: synlig på lang afstand og med en udsigt mod øst udover Gelså-dalen, som er enestående. Gelså-dalen er en stor bred smeltevandsdal fra sidste istid.
Kirken skulle ifølge et navneforklarende sagn først have ligget ved Åskov Bæk, der danner skellet til Arnum. Men da man begyndte at bringe materialerne til stedet, lød en stemme: ”Højr-up” – og så fik kirken sin nuværende plads i Højrup
Kirken ligger i det sydøstlige hjørne af sognet - den lavere liggende stationsby Arnum ligger nordvest for kirken (jernbane er nedlagt i 1938).
Ved reformationen kom kirken under landsherren og fra 1544 under hertug Hans. Efter hertugens død 1580 overgik kirken til kongen. Kirken er nu folkekirke.
Højrup kirke består af kor og skib fra senromantisk tid ca. 1200. Tårnet har pyramidespir og bærer forskellige årstal, der vidner om, hvornår forskellige restaureringer er foretaget. Tårnets klokkestokværk har til hvert verdenshjørne to fladbuede glamhuller, men kun i nord og øst er den originale form bevaret. Klokken er støbt i 1611 af Borchardt Quellichmeier. Påskriften er: VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM BORCHARDT GEL GIESSER M ANNO 1611. Oversat står der: B.Q. gjorde mig. Herrens ord bliver evindelig.
Tårnets sydmur har jernankre med I S L H og 1778, vest muren 1752 og 1811 refererende til forskellige murarbejder. Nogle år før 1881 blev tårnrummet indrettet til våbenhus, da det oprindelige våbenhus på skibets sydside blev nedrevet. Muligvis har det en tid tjent som skole, eftersom det 1721 forsynedes med loft og skorsten. I 1758 opførtes et sakristi på korets nordside. Det må være fjernet 1856 ved korets ombygning.
Kirkens har hulkantet granitsokkel. Hovedmaterialet er rhinsk tuf, men der er også benyttet granitkvadre og munkesten. Kirken har gennem tiderne undergået store forandringer bl.a. som følge af lynnedslag i 1855.
Der var oprindeligt tre døre. En kvindedør i skibets nordside, en i våbenhuset og præstedøren i korets sydmur, som stadig er bevaret. I dag er der indgang gennem tårnet. Kirken står hvidkalket med blytag. Soklen var tidligere tjæret, men står nu i rå granit.
Vi går ind i kirken og ser på inventaret:
Altertavlen: Oprindelig skabstavle fra 1400-tallet med to bevægelige fløjskabe. Midtfeltet indeholdt indtil 1881 et relief af Kristus som verdensdommer flankeret af Maria og Johannes Døberen som forbedere. Det kom i 1902 til museet i Flensborg som ”Leigabe” (deponering) efter i mellemtiden at have ligget på loftet. Midterfeltet blev erstattet med Kristus på korset indtil 1970, da der blev lavet en kopi af de oprindelige figurer. På midterfeltets sidenicher er afbildet: St. Jørgen, St. Getrud, St. Catharina med hjul samt en anden diakon, sikkert Laurentius. I fløjene står apostlene i vilkårlig orden. Peder har bevaret sin nøgle og Johannes sin kalk. De groft skårne figurer er sikker fra et hjemligt værksted. De fleste er stærkt hulede på bagsiden, at der kun er en tynd skal tilbage af træet. En del har fået hænderne fornyet.
Alterstager: De laveste har på fodskålen indgraveret: ”En forerit fra Anders Nissen Hørup 1635 til Hørup Kierck – Maren Andersen kun (dvs. kone)”.
De højere empirestager er fra 1798.
Alterkalken er fra 1856 og er stemplet med Haderslevs bymærke – broen.
Oblatæsken: Trind, glat med solsikke og andre blomster graveret på det svagt buede låg. Under bunden indskrift: ”Her, Gericht Forvalter Simonsen Paa Gielstofte har Foræret Denne Æske Til Høyrup Kierke Den 13. October 1775”
Præste– og degnestol (i koret) er samtidige, vel fra omkring 1800.
Maria med barnet omkr. 1300
Blev i 1902 bragt til Flensborg bymuseum, hvor originalen stadig kan ses. I 1970 blev en kopi skåret og anbragt på nuværende plads.
Korbuekrucifikset er fra omkr. 1200 med nye arme og delvis fornyede fødder efter fald i 1925.
Processionskrucifiks fra begyndelse af 1400-tallet er anbragt på skibets nordre væg.
Prædikestolen
Prædikestolen bærer årstallet 1582. I de fire storfelter er evangelisterne malet. Indskrift: (oversat fra latin) ”Jeg lever siger Herren jeg vil ikke synderens død men at han skal omvende sig og leve”. Himmelen over prædikestolen stammer fra 1700-tallet.
Stolestaderne er fra tre forskellige perioder. Ældst er et par stader vestligst på nordsiden. Den ene gavl med (senere) indskåret SOS1696. De næstældste sæt er de øvrige kvindestole (i kirkens nordside) fra 1767. I den øverste stols topstykke er der to spejlmonogrammer - vist nok MI og LL - samt 1767. Mandsstolene er yngre efterligninger af kvindestolene med malede blomster. Lågerne i stolene har været bortgemt på kirkens loft i næsten 100 år, men blev sat i og malet ved den store restaurering i 1968 - 1969. Mange lag maling blev fjernet og den oprindelige træder nu frem i genopfrisket form.
Samtidig blev kalkmalerierne i korbuen og over prædikestolens himmel blotlagt. Ligeledes det hjerteformede felt på den tilmurede kvindedør i nordsiden af skibet med indskrift fra Præd. 4 kap. 17.v: Forvor din fod naar du vil gaae til Guds Huus. Etc. Pred: 4 cap: 17 v. (Hvis vi i dag slår op i bibelen, er ovenstående indledningen til 5. kap. i Prædikerens bog).
Døbefronten i korbuen af granit er fra 1993. Dåbsfadet er en gave til kirken ved et barnebarns dåb i 1969. Dåbsspanden blev skænket af menigheden ligeledes i 1969. Den oprindelige døbefont fra ca. 1250 blev i 1904 overført til Flensborg Museum. Her har den stået indtil 2010, hvor museet henvendte sig til Højrup Kirke og foreslog, at døbefonten kom tilbage til dens oprindelige placering. Den er oprindelig bestilt på Gotland og forarbejdet der. Materialet er kalksandsten.
Menigheden har placeret den hjemvendte store 800 kg tunge døbefont lige ved indgangen til kirken i skibets nordside. Indtil reformationen var det måske det sted i kirken, hvor denne 800 år gamle døbefont havde sin placering.
I dag kan vi anvende den gamle såvel som den nye døbefont til deres egentlige brug: At døbe vore børn og voksne i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Pulpituret i vest er fra 1729. Af dette pulpitur, der strakte sig dels langs skibets vestvæg, dels langs nordvæggen, fjernedes nordpulpituret med 28 pladser i 1857. Vestpulpituret bærer langs underkanten to ovalfelter. Det ene med Frederiks IVs gennembrudte monogram. Det andet med det malede årstal 1729.
Orgelet - Marcussen og søn med seks stemmer - er placeret på lpulpituret i vestgavl og er fra 1953. Det tidligere orgel var fra 1909 - tysk - med otte stemmer.
Epitaf Under pulpituret med sydvest. Teksten lyder:
Dend fordum Velærværdige hæderlig og vellærde mand, men nu i gud salig. Herr Jens Hegelund Schierning, er fød i Høyrup præstegaard Anno 1725 den 28. auge, kaldet til at være sognepræst for Høyrup menighed Anno 1752 dend 21. April.Indsat heer i kirken til denne Menigheds lærer Dend 18. Juny same aar, og haver som en retsindig lærer forestaaet denne Guds Menighed i 11 aar, kom i ægteskab med dend Dydadele Jomfru Woldborg Rofe Anno 1753, af gud Velsignet med 6 børn, 2 sønner og 4 døttere døde dend 18. Juny 1763 udi hans alders 37 aar, 42 uger, 7 timer. Thi ald kiød er som gras, og ald menuiskens herrlighed som gærssets blomster. Græsset visnede og blomstret derpå faldt af, Petri. i Cap. 24,32.
Dette epitafium ville familien i Flensborg gerne have. Det fik de lov til mod, at der blev lavet en præstetavle til kirken. Det blev der også, men det viste sig at denne tavle kun var lavet på forgængeligt pergamentpapir. Epitafet kom tilbage til kirken efter dødsfald i Flensborg omkring 1994.
Epitaf på korets sydvæg. Teksten lyder:
Herunder Giemes til Opstandelsen
de Jordiske Levninger
af Hans Nicolaj Rasse
En værdig søn af Præsten her til Meening=
heden Velærv: hr. Past: Rasse
fød d: 10 Nov: 1788 Død d: 10 Juny 1794
_____
Ak! Brekker Storm de ranke Piile
Og skaaner et unyttigt Rör.
hvi! Nægtes Gravens elsker Hvile
Naar Haabets mundtre Yndling döer forældre
Mindetavle på skibets nordvæg over faldne i 1. verdenskrig.
Mindesten. Der er 3 i gulvet i skibets østende.
Hvis vi bevæger os op gennem skibet mod koret kommer vi først til en lille mindesten, hvis inskription er vanskelig at tyde - der anvendes forskellige skirfttyper. Den næsten sten omtaler Mads Pedersen Schierning,præst i Højrup fra 1712 - 1729, og teksten er forsøgt oversat til følgende:
Her hvilker i Herren den fordum
velaervedrige og vellaerde
S, Hr. Mads Pedersen Schierning,
som war födt i Ringkjöbing
Anno 1662, var Hörer i Colding Skole
i 18 Aar, denne Meeningheds
Sogne Praest i 17 Aar, levede
et kiaerligt Aegteskab med haeder-
baarne og gudselskende Matrone
Apolonia Kierstine Ferslef
i 14 Aar og blef af Gud velsignet med og 5 Doettre
saligen döde 1729 i hans Alders 67 Aar.
Dend haederlige Matrone Apolonia Kierstine Ferslef
döde sal i Herren d. 23. jan 1746
i hendes Alders 57 Aar.
Den sidste mindesten i gulvet omtaler sognepræst Jens Thøgersen Ferslev præst i Højrup 1680-1712 og teksten er forsøgt oversat til følgende:
Her under hvilker udi Herren
Velaerwaerdige og vellaerde mand
Herr Jens Thögernsen Ferslev
fordum Sogne Praest for Hoirup Meeninghed udi 32 Aar
og da tillige Provst over
Hvidding Herred i 10 Aar
Som hensof d. 18. Juni Anno
1712 i hans Alders 59 Aar.
Her hos sin kiaere Hustrue den haederbaarne og Gud-
frygdige Matrone
Maren Petersdatter Hegelund,
som söde d. 7. Okt. Anno 1735 udi
hendes Alders 84 Aar. Levede i Äg-
teskan 31 Aar, aflede tilsammen 4 Börn, een Søn og tre Döttre.
Kapel og velfærdsbygning. Kapellet er bygget udenfor kirkegårdsdiget mod nordvest i 1970 og en velfærdsbygning er tilføjet i 2003. Til kirken hører et jordtilliggende på 138 hektar, heraf 17 ha skov, 81 ha hede + mose og 40 ha landbrugsjord.
Kilder: Danmarks Kirker. Udgiver: Højrup Menighedsråd
